Bogomtale: KIMIK ukiut 20 år

Af Nivi Christensen

Den grønlandske kunstnersammenslutning KIMIK blev oprettet i 1995 og har nu i 21 år været et samlingspunkt og støtteorgan for grønlandske kunstnere, med kunstnere som Anne-Birthe Hove, Jessie Kleemann og Buuti Pedersen i front. Det har sammenslutningen markeret med bogen KIMIK ukiut 20 år.

Gemt bag et lidt intetsigende cover finder man en bog fyldt med illustrationer. De første 30 sider i bogen består først af en gennemgang af sammenslutningens historie, forfattet af bærende kræfter i samme, dernæst et historisk tilbageblik, forfattet af mig. Det mest interessante er dog den efterfølgende præsentation af hver enkelt kunstner, der hver får 6 sider. Ikke siden ”Grønlandske Nutidskunstnere” af Camilla Augustinus fra 2004, har et bogværk forsøgt at give en indblik i et bredt udsnit af grønlandske kunstnere.

Teksterne er korte ærlige introduktioner til hver enkelt kunstner (se listen neden for) og efterfølges af et bredt udvalg af hver kunstners værker. Nogle har været vist før, andre ikke.

Bogen giver på mange måder et øjebliksbillede af Grønlands kunst, samtidig med at den både viser bredden og begrænsningerne. Det er, som bogen også tydeligt viser, ikke et udtryk for den hele grønlandske kunst, men udelukkende medlemmerne af sammenslutningen.

Overordnet set er bogen et vigtigt og smukt bidrag til den grønlandske kunstlitteratur, og kan varmt anbefales.

Titel: KIMIK ukiut 20 år
Udgivet: 2016
Forlag: milik publishing
Sprog: Dansk og grønlandsk
Forfatter: Red. af Tupaarnaq Rosing Olsen
165 sider
Pris: 200DKK i Grønland og 250DKK i Danmark.
Bogen kan købes eller bestilles hos de fleste store boghandlere i DK, men kan desuden købes på Nuuk Kunstmuseum og i Atuagkat boghandel i Nuuk.

Præsenterede kunstnere:
Aka Høegh
Arnannguaq Høegh
Buuti Pedersen
Camilla Nielsen
Hari Kristofferne
Inuk Silis Høegh
Ivalo Abelsen
Ivan Burkal
Ivínguak´ Stork Høegh
Jannie Jørgensen
Julia Pars
Julie Edel Hardenberg
Kristine Sporre Kreutzmann
Linda T.H. Milne
Lisa Kreutzmann
Lisbeth Karline Poulsen
Maria P. Kjærulff
Miki Jacobsen
Mike Lynge
Naja Rosing-Asvid
Pierre Auzias

Læs mere om sammenslutningen på www.kimik-art.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *